Fremgangsmåde
Hæld hvedemel i en skål, og tilføj salt, bagepulver og olivenolie. Hæld vand lidt af gangen i blandingen og rør til en fast dej. Ælt dejen et par gange på bordet. Det er ikke nødvendigt med yderligere mel på bordet.
Rul dejen til en pølse og inddel i 12 boller. Hver bolle rulles til en cirkel (ca. 20 cm i diameter). På en varm pande (gerne en pandekage pande), hældes en smule olivenolie. Bag hvert brød et par minutter på hver side. Overfør brødene på en bageplade beklædt med bagepapir.
Forvarm ovnen til 200grader (varmluft). Smør hvert brød med tomatpuré og drys med ost, eventuelt andet pizza topping. Smelt osten i ovnen i 5 min.