Kylling med nye kartofler, smørstegte gulerødder og asperges

En rigtig sommerret, der ikke kræver stort arbejde, og børn kan sagtens være med i køkkenet. 

Vi brugte nye kartofler, men man kan sagtens bruge andre. 

Gulerødderne og asperges har en smule bid, men man kan sagtens stege dem længere tid for en blødere konsistens. 

Ingredienser

- 400g kylling filet

- 300g nye kartofler

- 200g snack gulerødder (de er sødere og hurtigere at tilberede)

- 200g grønne asperges

- Smør

- 2 fede hvidløg

- 1 citron

- 3 spsk olivenolie

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200grader (varmluft). Inddel kyllingefileter i mindre filetter. Kom dem ned i en frysepose med presset hvidløg, saft fra citron, olivenolie, salt og peber. Kom posen i køleskabet og lad kyllingen marinere, imens kartofler og gulerødder skrælles. 

Kom kyllinge filetter i et ildfast fad og tilbered dem i 20-25 min. Sæt let saltet vand over i en gryde sammen med kartoflerne. Kog kartoflerne i ca. 7 min., så der stadigvæk er bid i. Kom kartoflerne i et ildfast fad og fordel 4 spsk smør, salt og peber oven på kartoflerne. Bag kartofler videre i ovnen i ca. 10 min indtil de bliver gyldne. 

Imens kartoflerne hygger sig i ovnen, glaseres grøntsagerne. På en pande smeltes 4 spsk smør og 1 dl vand. Tilføj grøntagerne, og tilbered grøntsagerne i 7-10 min, og ryst i panden en gang imellem. Eventuelt smag grøntsagerne til med salt og peber.