Fremgangsmåde
Rør gær ud i lunken vand, og tilføj salt og olie. Tilføj grahamsmel eller anden grov mel, og rør godt. Tilføj hvedemel og rør til en homogen fast dej. Del dejen op i to, og rul dejen ud til 0.5 cm tykkelse på et let melet bord. Brug et glas, kop eller pirog form til at udstikke cirkler i dejen. Tilføj ønsket fyld i hver cirkel. Luk fyldet inde og brug en gaffel til at lukke brødpakken.
Kom piroggerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Forvarm obnen til 180 grader (varmluft), og lad piroggerne hæve lunt og tildækket i 20 min. Pensl med sammenpisket æg eller vand. Bag piroggerne i 15 min indtil de er gyldne.
Imens piroggerne hæver og bages, forberedes de 4 dips.
Mørk pesto - tilføj alle ingredienserne i en mini hakker og hak til ønsket konsistens. Eventuelt tilføj mere olivenolie.
Baba ganush - halver aubergine og snit dem med en kniv i indmaden. Pensl med olivenolie og drys med salt. Bag dem i ovnen i ca. 20 min. Skrab indemaden og kom det i en mini hakker med de øvrige ingredienser. Eventuelt tilføj mere olivenolie.
Feta creme med mynte - mos feta i en skål og rør sammen med creme fraiche. Hak mynte fint, og rør i skålen. Smag til med salt og peber.
Krydret romesco - halver peberfrugt, og kom den i ildfast fad med hele hvidløg, cherry tomater og et drys med olivenolie. Bag dem i ovnen i ca. 20 min. Kom peberfrugt uden indmad, cherry tomater og hvidløg i en mini hakker, sammen med mandler, cayenne peber, salt og peber.