Pasta i grøn sauce

Saucen består af squash & spinat. Den kan laves vegansk

Tilberednings er 30 min. 

Vi fik pastaen med kyllingfrikadeller, men nyd pastaen med et andet stykke kød eller en salat. Retten tager ca. 30 min at lave. 

Hvis man har grøntsags forskrækket børn og voksne, kan man let skjule grøntsager i en lækker cremet sauce og fedte pasta ind i den. 

Ingredienser

- 400g tør pasta

- 200g squash (ca. 1/2 squash)

- 2 fede hvidløg

- 2 håndfulde frisk spinat

- 1 dl pasta kogevand

- 200g creme cheese med urter (vegansk eller ikke vegansk)

- Salt og peber 

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200grader (varmluft). Sæt vand over i en gryde med en smule olivenolie og salt til kogning. Skyld squash og skær i grove skiver. Pil hvidløg, og kom squash og hvidløg i et ildfast fad. Hæld en smule olivenolie over. Bag i ovnen i 15min indtil squash og hvidløg er møre. Imens kan man forberede kød, frikadeller eller fisk. Kog pastaen i vandet når det koger. Følg pakkeanvisningen. 

Kom squash, hvidløg, spinat, creme cheese og pastavand i en blender og blend til en cremet sauce. Tilpas smagen med salt og peber. Hæld kogevandet fra pastaen, og fedt pastaen ind i saucen.