Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 180grader (varmluft). Rør yoghurt, hvedemel, bagepulver og salt i en skål. Rør til en fast dej. Ælt dejen et par gange på et melet bord. Inddel dejen i 4 eller 6 kugler. Hver kugle flades ud til et rektangel på ca. 20x10cm. Smør tomatpuré og drys med revet ost. Rul fra den lange led en lang pølse. Luk enderne og form en bagel. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med æg, vand eller mælk. Drys med revet ost.
Bag bagels i 12-15 min i midten af ovnen indtil de er gyldne. Dæk bagels til med et klæde, og lad dem køle ned. Opbevares et par dage i en frysepose, eller fryses ned.