Lækre små brød der kan spises som de er eller smøres med smør. De kan laves veganske (vg)
Nemme bananbrød, som er lækre i madpakken, på tur eller når man er sulten for sjov.
Brødene indeholder chokolade, men det kan man undlade.
Ingredienser (14 stk)
25g gær
300ml lunken vand
150g banan (ca. 2 små)
3 spsk naturel yoghurt eller vegansk
10g salt (kan undlades)
50g hørfrø
150g grahamsmel
300g hvedemel
Eventuelt 30g mørk chokolade
Fremgangsmåde
Rør gær ud i lunken vand, og tilføj salt, hørfrø, yoghurt og most banan. Tilføj grahamsmel, og rør godt. Tilføj hvedemel og rør til en klistret dej. Vend groft hakket chokolade i dejen. Spray eller smør silikoneforme eller metalform med olie og fordel 2/3 dej i formene.
Lad brødene hæve lunt og tildækket i 30 min., imens forvarmes ovnen til 200 grader (varmluft). Bag brødene i 20 min. og indtil brødene let slipper formene. Køl brødene ned under et klæde.
Opbevares i en frysepose i et par dage eller fryses ned.